Hvordan fjerner man effektivt udstødningsgas fra brandbiler med specielle udstødningsrør? Samtidig med behov for en fleksibel løsning, som kobler systemet af brandbilen ved udrykning? Dette spørgsmål modtog Geovent fra en kunde.
Det engelske luftvåben bruger amerikanske brandbiler i deres lufthavne, og disse kræver en special løsning til at fjerne udstødningsgas, når brandbilerne startes ved udrykning. På den måde undgår brandmændene at blive udsat for den forurenende gas.
Både udformningen af sugehovedet og placeringen af udstødningsrøret var en udfordring, men også at sugehovedet skal kunne være fleksibelt i forbindelse med udrykning. Samtidig ønskede kunden at løsningen kunne betjenes fra jorden på trods af størrelsen på brandbilerne.
I et tæt samarbejde med kunden udarbejdede Geovent en arm, hvor det specielle sugehovedet er monteret. Armens længde giver mulighed for at kunne betjene løsningen fra jorden. På armen er der placeret en elektromagnet, som kobles på brandbilen. Når brandbilen kører ud af brandstationen, slukkes for strømmen til magneten og systemet afkobles. Dette gør løsningen både effektiv og fleksibel, og løser kundens udfordringer til fuld tilfredshed.